Socialpolitik

Socialpolitik

 

Udgangspunktet for Fremskridtspartiets sundhedspolitik er, at alle skal kunne klare sig selv.

Borgere, der i kortere eller længere tid bliver omfattet af sygdom, handicap, invaliditet, alderdom eller lignende, og som derfor ikke kan klare sig selv, skal have den hjælp de har brug for.

Samfundet skal ikke være småligt over for dem, der har behov for hjælp fra det offentlige.

Hurtig hjælp er mangedoblet hjælp.

Bureaukratisk hjælp er langsom hjælp, og derfor ofte dårlig hjælp.

Bureaukratiet skaber sociale tilfælde og ikke social fremgang.

Hele bistandslovgivningen vedrørende såvel danske statsborgere som udlændinge skal revideres og ændres således, at det altid skal kunne betale sig at arbejde.

Flygtninge og indvandrere bør som grundregel ikke kunne oppebære mere end, hvad der svarer til folkepensionen.

 

Skattetrykket:

Det høje skattetryk er en stor del af ondets rod i nutidens omkostningskrævende, men dårlige sociale system.

Når man tynges med skattebyrder, forsvinder hæmningerne med at belaste socialsektoren, og jo større indtægter den enkelte familie skal slæbe sammen til at betale skatterne, jo mere forsvinder den private hjælpsomhed.

 

Hjælp til selvhjælp:

Der skal gives tilstrækkelig hjælp til, at de involverede hurtigst muligt kan komme på fode igen.

Det nuværende system fastholder alt for mange i en social klemme.

 

Beskæftigelse:

Det er både af rent menneskelige, men også af økonomiske grunde væsentligt, at de sociale klienter i den arbejdsdygtige alder kommer i en beskæftigelse, som de kan klare i stedet for at blive spist af med et pengebeløb, som de passivt modtager uden til gengæld at skulle præstere nogen modydelse.

 

Folkepension:

Den offentligt betalte folkepension skal være ens for alle, og loven om folkepension skal være letforståelig.

Den må ikke straffe ægteskab eller den, der gør en ekstra indsats eller gennem et langt liv har betalt til egen pension eller anden opsparing.

De nuværende folkepensionssatser er alt for lave i forhold til andre befolkningsgruppes indtægtsniveau.

 

Offentligt ansattes særpension:

Efter en overgangsperiode skal offentligt ansatte have pensionsvilkår som andre.

Ligestillingen skal også gælde folketingsmedlemmer, borgmestre, ministre, balletdansere og militærpersoner.

Nuværende og umiddelbart forestående tjenestemandspensioner bevares.

 

Førtidspensionering:

Efterløn, delefterløn, delpension og lignende nedsætter ikke arbejdsløsheden.

Førtidspensionering skal ikke bruges til at sætte unge mennesker på livsvarige ydelser, men alene ydes på grundlag af, om den pågældende er for nedslidt til at fortsætte i arbejdslivet.

 

Handicappede:

Førtidspensionsreglerne ændres, så der kommer sagsafgørelse inden 2 måneder.

Førtidspension bør ofte være åremålspension.

Det må påses, at førtidspension ikke gives til arbejdsduelige personer, men at disse henvises til at tage arbejde.

 

Bistandshjælp til udlændinge:

Bistandshjælpen til udlændinge må ikke overstige den danske folkepensions grundbeløb.

 

Sygedagpenge:

Skal betales af det offentlige fra den 3. sygedag, dog er det kun gældende for den erhvervsaktive og mod forevisning af lægerklæring.

De første 2 sygedage regnes som karensdage.

 

Barselsorlov:

Forældrene må selv tilrettelægge familieforøgelser, således at ferie og / eller forsikring dækker barselsbehovet.

Det offentlige skal ikke yde hjælp til finansiering af barselsorloven.

 

Tvangsfjernelse af børn:

Tvangsfjernelse skal altid være den sidste udvej, da børn er forældrenes ansvar. I givet fald skal forældrene have hjælp.

Fjernes børnene, skal de fortrinsvis i pleje hos den øvrige familie.

 

Børnepasning:

Børn er forældrenes ansvar økonomisk og socialt. Derfor skal al offentligt finansieret børnepasning afvikles.

Forældrene skal gennem skattelettelser have råd til selv at betale for børnepasning i fortrinsvis private pasningsordninger.

Kan enkelte familier ikke betale for børnepasningen, gives familien hjælp efter individuelt skøn.

I en overgangsordning som trods alt er bedre end det nuværende system, skal forældrene have et skattemæssigt fradrag på størrelse med udgifterne til kommunal børnepasning, hvis de ikke gør brug af det offentlige tilbud.

 

Nødhjælp:

For personer i midlertidig social nød kan der gives individuel trangshjælp.

Hjælpen kan gives mod krav om tilbagebetaling.

Hjælpen kan være økonomisk, men kan også ske ved tildeling af naturalieydelser eller f.eks. teknisk hjælp til at få en tvangsauktion gennemført.

 

Børns skattefri bundgrænse:

Børnenes uudnyttede fradrag skal kunne benyttes af forældrene, således at familien har et fælles fradrag.

Børnechecken og øvrige tilskud til børnepasning kan herefter afskaffes.

 

Ægtefællebidrag:

Ægtefællebidrag skal helt udgå af lovgivningen og overlades til frivillige aftaler parterne imellem.

 

Børnebidrag:

Fraskilte forældre skal betale børnebidrag til den part, som har børnene.

Hvis den ene af forældrene dør, udbetaler det offentlige, hvad den afdøde skulle have betalt.

Børnebidraget skal kun betales, til barnet er fyldt 18 år.

 

Kilde: Fremskridtspartiets principprogram 1996

ISBN 87-89766-08-3

Må gengives med fuld kildeangivelse