Erhvervspolitik

Erhvervspolitik

 

Fremskridtspartiet vil afvikle det offentliges deltagelse, kontrol og styring af erhvervslivet.

Den opfattelse, at aktiv erhvervspolitik er lig med store tilskud og offentlig regulering, er forkert.

30 års politik har dokumenteret behovet for en markedsstyret erhvervspolitik, hvor kodeordet er erhvervsfrihed.

 

Industri og håndværk:

Dansk industri er krumtappen i den danske eksportindsats.

Industrien skal have frihed til at anvende den nyeste teknologi og befries for politiske stopklodser.

Så længe det danske samfund er forgældet, må der gøres en indsats for at sikre vores industri ekstra frihed og konkurrenceevne.

En frigørelse af byggeriet fra offentlig planlægning og forbud vil betyde fremgang for håndværksfagene.

 

Handel og servicefagene:

Høje skatter og bureaukrati er med til at få handelens veje til at gå uden om Danmark.

Da handel både skaber arbejdspladser og økonomisk afkast, ligesom den åbner døre for danske producenter, må vi reducere vores erhvervsbeskatning og vores bureaukrati til et absolut minimum.

Politiske indgreb i borgernes forbrugsmuligheder skaber arbejdsløshed.

Lukkeloven skal afskaffes.

For servicesektoren gælder også det grundlæggende behov for mindre offentlig indblanding, lavere skatter og frihed til etablering og erhvervsudøvelse.

 

Søfart:

Folketinget kan gøre søfarten og det danske samfund en stor tjeneste ved at fjerne alle unødvendige restriktioner på erhvervet.

Søfarten er en væsentlig bidragsyder til samfundsøkonomien.

 

Finansverdenen:

Finansverdenen med alt fra banker og forsikringsselskaber til kreditforeninger og små pengeudlånere er et område, hvis formål er at formidle varen: Kapital.

Finansverdenen skal have frihed, men frihed under ansvar.

Den uoverskuelige lovgivning reduceres til få fornuftige regler, der så til gengæld skal overholdes.

 

Erhvervszoner:

Til fremme af beskæftigelsen foreslår Fremskridtspartiet (etableret) flest muligt erhvervszoner.

Erhvervszoner er et geografisk afgrænset område, der tildeles samtlige myndighedersgodkendelser, skatte- / afgiftslettelser og dispensation fra alle de erhvervsfjendske lovparagraffer.

Fremskridtspartiets målsætning er, at hele Danmark omdannes til én stor erhvervszone.

 

WTO (Verdenshandlens organisation):

Fremskridtspartiet er tilhænger af WTO og arbejder for, at den frie verdenshandel kan udvikles imellem alle lande uden toldmure og politisk regulering af det frie marked.

 

Kilde: Fremskridtspartiets principprogram 1996

ISBN 87-89766-08-3

Må gengives med fuld kildeangivelse

EU-politik

EU-politik

 

Fremskridtspartiet er tilhænger af EU med dets indre marked, men er modstander af EU’s udvikling henimod en politisk og monetær union.

Fremskridtspartiet bekæmper til stadighed bureaukratiet og planøkonomi i EU.

 

Det indre marked:

Fremskridtspartiet ønsker fortsat, at det indre marked skal være drivkraften for den frie samhandel mellem frie lande i EU og for 3. lande.

Der skal være fri bevægelighed for varer, kapital, tjenesteydelser og personer inden for EU.

Fremskridtspartiet vil presse på for, at det indre markeds grundidéer om fjernelse af alle nationale tilskudsordninger bliver virkeliggjort og ikke erstattet med generelle EU-tilskud.

Enhver form for tilskud er med til at fordreje markedet til skade for befolkningen.

 

Landbrug og fiskeri:

Fremskridtspartiet vil bekæmpe EU’s kvotesystem og begrænse EU’s reguleringsmekanismer, der direkte virker som planøkonomi til skade for den markedsøkonomiske selvregulerende sunde fornuft.

Se i øvrigt under landbrugs– og fiskeripolitikken.

 

Verdenshandel:

Frihandel uden tilskudsordninger og kvoter vil kunne være medvirkende til de uligheder, der findes.

Kun ved frihandel vil produktionen blandt andet i Ulandene blive størst mulig, så befolkningen kan udvikle en uafhængig økonomi og bevare selvrespekten.

Frihandel er den bedste Ulandshjælp.

 

Fremtidens EU:

EU skal være et handelspolitisk samarbejde.

Europa kan ikke blive en samlet stat, dertil er landene, befolkningerne og sprogene for forskellige.

Ændringer i EU-traktaten skal godkendes ved folkeafstemning i Danmark.

 

Økonomisk og monetær union:

Fremskridtspartiet er modstander af en tvungen fælles enhedsvaluta for de vidt forskellige lande, som EU består af.

Fremskridtspartiet har til gengæld intet imod oprettelsen af en selvstændig valuta, der kan fungere på lige fod med de nationale valutaer.

En europæisk centralbank, der skal kunne kontrollere de nationale økonomier, er et planøkonomisk blålys.

 

Beskatning:

Beskatning skal vedblive at være et nationalt anliggende.

EU må ikke få held med at vedtage en større omfordelingspolitik ved indførelse af direkte EU-skatter eller afgifter.

Fremskridtspartiet går derfor også imod EU’s mange fonde.

 

Sociale ydelser:

EU skal ikke blande sig i de enkelte landes sociale ydelser eller omfordele velfærd for at skabe ens sociale forhold.

 

Kilde: Fremskridtspartiets principprogram 1996

ISBN 87-89766-08-3

Må gengives med fuld kildeangivelse

Finanspolitik

Finanspolitik

 

Fremskridtspartiet mener, at finanspolitikken skal være det instrument, der reducerer den offentlige sektor.

Dette skal foregå gennem egentlige besparelser og gennem privatiseringer, hvor aktiviteter opretholdes, men overflyttes til privates varetagelse eller ejerskab.

Der må aldrig bruges flere penge i den offentlige sektor, end der kommer ind.

 

Offentlig finansiering:

En stor del af reduktionen af personalet i den offentlige sektor kan gennemføres ved privatiseringer og naturlig afgang.

Nedlæggelser af bestemte sektorer og institutioner vil blive nødvendige, men først efter, man har forsøgt at privatisere dem.

Når reduktionen er gennemført, er der skabt plads til, at der kan gives betydelige skattelettelser, og alle kan således få større frihed til at indrette deres tilværelse, som de selv ønsker.

Det offentlige skal kun betale de allernødvendigste og mest basale ydelser.

 

Følgende institutioner skal være offentligt finansieret:

  • Retsvæsenet og politiet
  • Kongehuset
  • Forsvaret
  • Socialvæsenet
  • Ældreforsorgen
  • Sundhedsvæsenet
  • Uddannelser

 

Offentligt administrationsbyggeri:

For at sikre, at den offentlige sektor ikke vokser yderligere, bør offentligt administrationsbyggeri begrænses mest muligt i hele den offentlige sektor.

Langt de fleste offentlige ejendomme kan privatiseres.

 

Offentligt ansatte:

Der er ikke brug for flere offentligt ansatte – tværtimod.

Siden 1970 er antallet af offentligt ansatte mere end fordoblet.

 

Finanslove:

Fremskridtspartiet ønsker at indføre forbud mod ikkefinansieret offentligt forbrug.

Når staten låner penge til forbrug, er det fremtidige skatteydere, der kommer til at betale for nuværende generationers forbrug af offentlige midler. Det er ikke rimeligt.

For at undgå offentlig gældsætning skal det være en pligt at fremsætte finansforslag i balance.

Balancen opnås hurtigt ved betydelige offentlige besparelser og privatiseringer.

Besparelser er ikke populære for de personer eller særinteresser, som mister tilskud.

Det er imidlertid skatteborgernes krav på skattelettelser, der må styre besparelsesarbejdet.

 

Gældsætning:

Statens samlede gæld udgør en tikkende bombe under vore efterkommeres velfærd.

Det bedste middel til betydelige gældsafdrag er store afdrag med midler opnået fra privatiseringer.

Statens gæld er vor tids største finanspolitiske problem.

Gælden vokser hvert år med beløb svarende til finanslovsunderskuddet. Balance i budgetterne er derfor vejen til stop for tilvækst i gælden

 

Privatiseringer:

Fremskridtspartiet vil reducere den offentlige sektor til et absolut minimum.

Der er brug for et kraftigt ideologisk opgør med den socialistiske model, det danske samfund er blevet drevet ud fra i de seneste årtier.

Når privatiseringer i den offentlige sektor også er nødvendig politik, skyldes det behovet for at sikre det offentlige éngangsindtægter til brug for nedbringelse af den offentlige gæld.

Privatiseringer er ikke kun salg af jord, huse eller institutioner.

Privatiseringer er også udlægning af offentlige opgaver til privat varetagelse, men med fortsat offentlig betaling.

Ved sådanne udlægninger (udliciteringer) opnås konkurrence mellem private firmaer til gavn for pris og kvalitet.

Privatiseringer virker kun for alvor, når der samtidig sker deregulering og fjernelse af offentlig beskyttelse.

Ved privatiseringer skal man ikke bare ændre et offentligt beskyttet privat monopol.

Alle særrettigheder skal fjernes til fordel for fri og ægte konkurrence.

 

Kilde: Fremskridtspartiets principprogram 1996

ISBN 87-89766-08-3

Må gengives med fuld kildeangivelse

Fiskeripolitik

Fiskeripolitik

 

Danmarks fiskerierhverv var rentabelt indtil politikere, embedsmænd og biologer begyndte at blande sig.

Følgeindustrien i tilknytning til fiskerierhvervet er blevet hårdt ramt

Løsningen er at gøre fiskeriet frit igen og snarest afvikle kvotepolitikken, som er totalt ødelæggende for fiskerne og erhvervets følgeindustri.

 

Reguleringer:

Fiskeripolitikken bør alene omfatte tekniske bevaringsforanstaltninger, herunder mindstemål, maskestørrelser, eventuelt fredning i gydeperioden og fredning af fiskeri i enkelte områder i havene, og eventuelt forbud mod brug af visse fangstredskaber.

 

Dambrug og havbrug:

Skal lempes for miljømyndighedernes strenge og ofte udokumenterede krav.

 

Oplægningsordninger:

Kan på kort sigt være en fornuftig idé, men ophugningsordninger er kun medvirkende til at afvikle dansk fiskeri.

Disse ordninger skal derfor afskaffes.

Lovgivningen på området må i øvrigt ikke være diskriminerende og konkurrenceforvridende i forhold til de andre EU-landes lovgivning.

 

Satellitovervågning:

Fremskridtspartiet er modstander af satellitovervågning af fiskerierhvervet.

Forsøg hermed kan heller ikke accepteres.

 

Kilde: Fremskridtspartiets principprogram 1996

ISBN 87-89766-08-3

Må gengives med fuld kildeangivelse

Forfatning og Folketinget

Forfatning og Folketinget

 

Kongedømmet:

Monarkiet skal bevares,

Den kongelige familie er gode repræsentanter for Danmark.

 

Grundlovsændringer:

Fremskridtspartiet ser mange behov for at få ændret grundloven.

Folketinget skal ikke kunne forgælde staten, skatternes størrelse skal kunne bringes til folkeafstemning, og befolkningens frihedsrettigheder skal forbedres.

Fremskridtspartiet prioriterer dog ændringer i den øvrige lovgivning højere end grundlovsændringer.

 

Folkeafstemninger:

Vælgerne bør inddrages langt mere i den politiske beslutningsproces.

Afholdelse af flere folkeafstemninger er et velegnet middel hertil og betyder samtidig, at befolkningens interesse for politiske anliggender øges.

Folkeafstemninger skal også kunne ske på initiativ fra vælgerne.

 

Spærregrænsen:

De nuværende regler for spærregrænser skal ophæves.

Hvis et parti eller en person opnår stemmer nok til et mandat, skal dette være repræsenteret i Folketinget.

 

Folketinget:

Folketingets lovgivning skal sikre, at hver enkelt dansker opnår den størst mulige frihed såvel personligt som økonomisk.

 

Lovkontorer:

Udover Justitsministeriets lovkontor skal der oprettes et lovkontor i Folketinget til hjælp for folketingsmedlemmer og offentligheden.

Det vil forhindre, at justitsministeren har monopol på lovvurdering, og at dette bruges som et redskab for den til enhver tid siddende justitsminister.

 

Finansieringen af politiske partier:

Statsstøtten til de politiske partier skal fjernes, og politikerne skal få forrest i sparebestræbelserne ved drastiske lønnedsættelser.

 

Offentligt ansatte:

Offentligt og private ansatte bør stilles lige ved opstilling og valg til Folketing samt by- og amtsråd.

Den store overvægt af offentligt ansatte og ansatte i fagbevægelsen i politiske erhverv bevirker, at alle vore samfundsmæssige problemer som noget naturligt for dem, kun kan løses igennem den offentlige sektor.

 

Regering og ministre:

Antallet af ministre skal reduceres ganske kraftigt.

Ministerposter skal ikke uddeles som tak for lang og tro tjeneste, men til de bedst egnede.

Fremskridtspartiet danner primært helst regering alene.

Sekundært sammen med andre partier, der får indflydelse svarende til deres forholdsmæssige størrelse.

 

Folketingets ombudsmand:

Stillingen skal besættes af en kvalificeret person, der ikke nødvendigvis behøver at være jurist.

Vedkommende skal først og fremmest have en umådelig kritisk holdning til den offentlige administration.

 

Revision:

Al statslig revision henlægges under de statsrevisorer, der er valgt af Folketinget i henhold til grundlovens § 47.

Fremskridtspartiets holdning er, at der skal etableres kritisk revision i kommuner og amtskommuner på samme måde som på det statslige område.

 

Kirken:

Religionsfrihed er en grundlæggende rettighed for den enkelte.

Den kristne kulturarv og kristne etik er bærende værdier i det danske samfund.

Det er Fremskridtspartiets opfattelse, at der organisatorisk skal ske en adskillelse mellem folkekirken og den danske stat.

Indtil dette kan ske, skal administrationen af folkekirken forenkles med færre bestemmende led og med menighedsrådene i en mere central og aktiv rolle.

Forkyndelsen i kirkerne skal alene være overladt til præsterne.

 

Kilde: Fremskridtspartiets principprogram 1996

ISBN 87-89766-08-3

Må gengives med fuld kildeangivelse

Forsvars- og sikkerhedspolitik

Forsvars- og sikkerhedspolitik

 

Fremskridtspartiet ser med stor glæde på, at den kolde krig er slut og vil arbejde for yderligere afspænding.

Historien har imidlertid vist os, at tiderne hurtigt skifter, og derfor har Danmark fortsat brug for et troværdigt og effektivt forsvar.

Det danske forsvars struktur og udrustning skal sætte det i stand til at reagere hurtigt og effektivt i krisesituationer.

Danmark skal ikke blande sig militært i konflikter verden over, men sammen med NATO holde sig til at forsvare Danmarks og andre NATO-landes sikkerhed.

Fremskridtspartiet ser dog med freden mellem øst og vest muligheder for nedskæringer på det danske forsvar.

Med initiativer som Den Internationale Brigade og eventuelle danske forsvarsstyrker indsat til miljøoprydningen i Østeuropa har det danske forsvar forsøgt at skabe grobund for nye opgaver for forsvaret.

Disse opgaver er ikke naturlige arbejdsopgaver for forsvaret af Danmarks og NATOs territorium og vil umuliggøre besparelser.

 

NATO:

Fremskridtspartiet ønsker fortsat, at Danmark skal være et loyalt og troværdigt medlem af NATO.

Siden NATOs oprettelse i 1949 og vor tilslutning hertil, har NATO været en værdifuld garant for Danmarks sikkerhed og dermed frihed – dette skyldes ikke mindst USA´s deltagelse, hvilket Fremskridtspartiet tillægger den allerstørste vigtighed.

 

FN:

Fremskridtspartiet støtter Danmarks medlemskab af FN, men mener, FN trænger til afbureaukratisering.

Danmark bør ikke længere støtte en række af FN´s underorganisationer.

FN´s Sikkerhedsråd skal styrkes således, at konflikter kan tages i opløbet.

FN-styrker skal være fredsbevarende og kun bestå af frivilligt mandskab.

 

OSCE:

Den europæiske sikkerhedsorganisation skal styrkes og mere aktivt deltage i løsningen af europæiske konflikter.

Selvom den kolde krig er forbi, kræver den sikkerhedspolitiske situation en fortsat forbedring af forholdene mellem verdens lande.

 

Vestunionen:

Fremskridtspartiet ønsker ikke, at Danmark skal tilslutte sig Vestunionen /WEU). WEU er på vej til at udvikle sig til at være EU´s militære del, hvilket vi er modstandere af, eftersom EU-samarbejdet ikke skal omhandle militære forhold.

Dertil kommer, at hverken USA eller Canada er medlem af WEU.

Det reelle formål med Vestunionen er, at Europas sikkerhedspolitik løsrives fra NATO, og hermed fra USA og Canada – det kan Fremskridtspartiet ikke acceptere.

 

Mandskabet:

Fremskridtspartiet ønsker et forsvar, der i højere og højere grad består af frivillige.

Disse skal have den nødvendige, grundige uddannelse til at kunne varetage Danmarks forsvarsmæssige opgaver.

Danske soldater skal ikke kunne tvangsudstationeres i lande uden for NATO.

 

Materiellet:

Det danske forsvar skal have moderne våben og udstyr.

 

Hjemmeværnet:

Fremskridtspartiet støtter det arbejde, der udføres i Hjemmeværnet.

Det er værdifuldt, at 70.000 danskere frivilligt påtager sig en forsvarsmæssig opgave til gavn for samfundet.

Det er også en økonomisk gevinst, idet et talstærkt hjemmeværn i et vist omfang nedsætter udgifterne til det øvrige forsvar.

 

Den internationale Brigade:

Fremskridtspartiet ønsker ikke en glidning i FN, herunder Danmarks opgaver fra fredsbevarelse til fredsskabelse.

Fremskridtspartiet er derfor imod Den danske internationale Brigade, der skal farte verden rundt og skabe fred om nødvendigt med krig.

 

Kilde: Fremskridtspartiets principprogram 1996

ISBN 87-89766-08-3

Må gengives med fuld kildeangivelse

Kulturpolitik

Kulturpolitik

 

Fremskridtspartiets kulturpolitik bygger på princippet om tolerance og ytringsfrihed.

Kultur er ikke noget statisk, men udtrykker de værdier og kvaliteter, hvert enkelt menneske sætter højt.

Det, der er kultur for den ene, behøver ikke nødvendigvis at være kultur for den anden.

Kulturen skal være fri for politisk styring. Den må være baseret på frivillighed og personligt engagement.

Udbud og efterspørgsel må regulere kulturen, så den enkelte kan vælge de kulturgoder, han / hun ønsker.

 

Kulturministeriet:

Skal nedlægges og kulturbudgettet spares på de offentlige finanser, hvorefter der gives tilsvarende skattelettelsen.

 

Radio og tv:

Det bør være frit, om man vil oprette en radio eller tv-station, og om man vil sende reklamer eller ej.

Al statslig indblanding i radio og tv ophæves.

Licensen afskaffes.

 

Pressen:

En fri og uafhængig presse er en forudsætning for demokrati og ytringsfrihed.

Al statsstøtte til aviser skal således fjernes.

 

Teater, ballet og opera:

Det er ikke en statslig opgave at give støtte til teatre, ballet eller opera.

Disse må klare sig i fri konkurrence med andre kulturtilbud.

 

Film:

Censur og andet offentligt engagement i film fjernes.

Den statslige filmcensur afskaffes og kan erstattes af et anbefalingspanel med repræsentanter fra film- og videobranchen.

 

Biblioteker:

Fremskridtspartiet støtter biblioteksvirksomheden for forskning, uddannelse, blinde, svagtseende og andre handicappede.

For al anden biblioteksvirksomhed er målet selvfinansiering ved brugerbetaling.

 

Museer:

Brugere af museer må betale de fulde omkostninger ved brugen.

Det er dog en offentlig opgave at hjælpe med til at opbevare ting af væsentlig historisk interesse, så en midlertidig manglende interesse fra brugernes side ikke medfører, at sådanne klenodier forsvinder for eftertiden.

 

Kunst:

Kunstnere må som alle andre leve af egen produktion uden statslige tilskud.

Statens Kunstfond skal nedlægges.

 

Idræt:

Fremskridtspartiet støtter idrætten, der i højere grad skal have mulighed fr at blive sponsoreret.

Den enkelte må selv betale de fulde omkostninger ved brug af idrætsanlæg.

Tipsmidlerne bør alene gå til sport og idræt.

 

Kilde: Fremskridtspartiets principprogram 1996

ISBN 87-89766-08-3

Må citeres med fuld kildeangivelse