Fremskridtspartiets principprogram 1996
Fremskridtspartiets hovedsynspunkter
har fra partiets start været
– og er stadig:
Afvikling af indkomstskatten
Sanering af lovjunglen
Reduktion af papirvældet
– en gennemførelse af ovenstående tre punkter
vil føre til, at den danske befolkning får langt større personlig frihed,
end tilfældet er i dag.
Kilde: Fremskridtspartiets principprogram 1996
ISBN 87-89766-08-3
Må gengives med fuld kildeangivelse
13 rigtige fremskridt
På de kommende sider præsenteres Fremskridtspartiets principprogram.
Det er det bedste politiske program, som er lavet i Danmark.
Mange har meninger om, hvad Fremskridtspartiet står for.
Vi håber, at du selv vil tage stilling og læse programmet.
Vi har nedenfor skrevet 13 af Fremskridtspartiets hovedsynspunkter.
Tag en kuglepen og sæt plustegn ved de punkter, du er enig i og minustegn ved de punkter, du er uenig i.
Hvis du har 10-11 plustegn eller flere, bør du overveje Fremskridtspartiet.
Har de 12 eller plustegn ved alle 13 punkter, bør du afgjort give Fremskridtspartiet din stemme ved næste valg.
Giver du os din tilslutning, skal vi gøre vort bedste for at få gennemført flest mulige punkter i programmet.
De 13 punkter er:
Den skyldige forurener betaler udgifterne til oprydning
Kilde: Fremskridtspartiets principprogram 1996
ISBN 87-89766-08-3
Må gengives med fuld kildeangivelse
Indledning
Fremskridtspartiets mål er, at samfundet indrettes, så den enkeltes personlige frihed beskyttes bedst muligt.
Fremskridtspartiet er modstander af at bruge tvang og indgreb – over for fredelige borgere – for at opnå politiske mål.
Fremskridtspartiet arbejder for at skabe et samfund med størst mulig frihed for den enkelte borger, et samfund der grundlæggende bygger på respekten for den enkeltes rettigheder og den private ejendomsret.
Disse rettigheder respekteres kun i et samfund med fri markedsøkonomi, et ikke-socialistisk samfund. Det sikrer friheden for alle.
Individuel frihed og markedsøkonomi er det mest effektive og mest retfærdige samfundssystem, der samtidig kan sikre den størst mulige velstand, det bedste miljø, de bedste levevilkår og den største folkesundhed for alle.
Den offentlige sektor skal begrænses mest muligt, og derfor skal der privatiseres, afbureaukratiseres og regelsaneres i videst muligt omfang.
Gennem privatisering og reduktion af den offentlige sektor, ønsker vi at nedsætte det offentliges udgiftsniveau for at tilvejebringe midler til at afvikle indkomstskatten.
Den reducerede offentlige sektor skal efter Fremskridtspartiets mening primært sikre, at alle kan få hjælp i sundhedssektoren, at alle pensionister får en anstændig pension, at de svageste i samfundet får den nødvendige hjælp, og at unge får en målrettet uddannelse.
Fremskridtspartiet vil afvikle en række offentlige udgifter til for eksempel kulturlivet, erhvervslivet og ulandsbistanden.
På Fremskridtspartiets forslag til finanslov er mange af de nuværende faste offentlige udgifter fjernet.
Til gengæld er der afsat midler til ekstraordinære situationer, så selv om en række af de offentlige udgifter til kulturlivet afskaffes, vil der være midler til for eksempel bevarelse af klenodier.
Der er ligeledes taget højde for og afsat midler til katastrofehjælp ved jordskælv, oversvømmelser eller hungersnød.
Fremskridtspartiet mener, at skatter fratager mennesker den personlige frihed: Jo større og flere skatter, jo mindre personlig frihed.
Idet Fremskridtspartiet ønsker størst mulig personlig frihed, skal samtlige skatter reduceres mest muligt.
Værst af alle skatter er indkomstskatten, der beskatter det (arbejdet) vi yder for samfundet, i stedet for at beskatte det (forbruget) vi tager ud af samfundet.
Fremskridtspartiet vil afvikle den ødelæggende indkomstskat ved gradvist at forhøje den skattefrie bundgrænse.
I samme tempo må diverse tilskud og fradrag afskaffes.
Fremskridtspartiet er grundlæggende imod tilskud og fradrag, men ønsker, at så længe indkomstskattens afvikling ikke er fuldendt – en række fradrag opretholdt og enkelte nye indført, da der ellers vil være tale om en uretfærdig skævvridning af samfundet.
Fremskridtspartiet ønsker, at borgerne får mere direkte demokratisk indflydelse.
Vi ønsker, at befolkningen høres gennem flere folkeafstemninger, sådan at vi kan komme politikerleden til livs og få et ægte demokrati.
Når friheden sejrer over hele verden, bliver det umuligt for de øvrige partier stadig at kræve, at Danmark skal fortsætte den formynderiske udvikling.
Den danske formynderstat bygger på to forudsætninger. Dels at socialismen fungerer og giver positive resultater, og dels at politikerne har ret til at sætte sig selv over den enkelte borger. Begge dele er forkert!
Det er forkert at tro på den socialistiske historieforfalskning: At velfærden skulle være politikernes fortjeneste.
Det er tværtimod den enkelte dansker og privat foretagsomhed, der skaber velfærden.
Fremskridtspartiet ser det som sin opgave at vise, at der findes et alternativ til den nuværende samfundsmodel, hvor den personlige frihed bliver sat i højsædet.
Fremskridtspartiet ønsker et markant systemskifte væk fra det danske formyndersamfund.
Som det eneste parti vil vi fortsat kæmpe for en mindre statslig indblanding og større personlig frihed.
Kilde: Fremskridtspartiets principprogram 1996
ISBN 87-89766-08-3
Må gengives med fuld kildeangivelse
Amts- og kommunalpolitik
Amterne:
Er et unødvendigt og fordyrende led i et land med kun 5 millioner indbyggere. Derfor skal amterne nedlægges.
De fleste af amternes opgaver, for eksempel teknik-, miljø-, social- og uddannelsesområdet kan nemlig privatiseres i stort omfang.
Kommuner kan enkeltvis eller sammen overtage lokale myndighedsopgaver.
Staten skal overtage sygehusområdet.
Da Danmark er overadministreret, ønsker Fremskridtspartiet en kulegravning af hele den offentlige sektor med henblik på afskaffelse af al unødvendig administration.
Kommunesammenlægninger:
Der skal ikke fra Folketingets side besluttes sammenlægninger af primærkommuner, med mindre der er et reelt ønske herom fra berørte kommuners borgere.
Erfaringer viser nemlig, at de mindre kommuner gennemgående har lavere udgifter pr. indbygger til bl.a. administration.
Økonomi:
I det kommende arbejde vil Fremskridtspartiet bruge sin indflydelse til at være vagthund over for ødselhed, herunder afstandstagen fra diverse prestigeprojekter samt de årlige driftsudgifter, som sådanne fører med sig.
Kort sagt kan beslutningerne i de kommunale råd bære præg af den sunde fornuft.
Gennem princippet om ”tæring efter næring” skabes grundlaget for en sund økonomi, og gældsætning af skatteyderne bør ikke forekomme.
Kommunerne bør drives som en sund virksomhed.
Ældreområdet:
Skal udvises særlig opmærksomhed og der skal bl.a. være gode betingelser for valg af hjemmehjælp, ældreboliger / plejehjemspladser, ligesom døgnpleje skal være til rådighed.
Offentlig produktion:
Det offentlige skal ikke indgå i nogen form for offentlig produktion og / eller produktion.
Den slags klares bedst gennem det private erhvervsliv, som skal støttes i form af lavere skatter og afgifter og mindre bureaukrati.
Privatiseringer:
Der skal privatiseres og udliciteres i alle de tilfælde, hvor dette er en økonomisk fordel.
Hovedparten af fælleskommunale selskaber kan med fordel privatiseres for eksempel Tarco, Kommunedate med flere.
Jord m.v.:
Kommunerne bør ikke, for borgernes penge, optræde som opkøbere af jord, og hvor dette er sket, bør afhændelse normalt finde sted hurtigst muligt.
Overflødige kommunale bygninger skal sælges og ikke tages i anvendelse til fantasifulde formål med store årlige driftsudgifter til følge.
Indtægterne ved disse frasalg skal bruges til afdrag på gæld og / eller nedsættelse af kommuneskatten.
Lokale vejledende folkeafstemninger
Mange emner er velegnede til lokale folkeafstemninger, f.eks. om man i en kommune skal have et nyt rådhus, en svømmehal eller en ny skole.
Skattepolitik:
Efter mange års konstante stigninger i de kommunale skatter, skal der ikke alene ske en opbremsning i skattetrykket, men en kraftig reducering.
Statens fortsatte overvæltning af nye opgaver til kommuner og amter skal stoppes.
Dette skal bl.a. ske gennem rationaliseringer på grundlag af kritisk revision af de enkelte delområder.
Offentlig service:
Specielt på kommunalt, men også på amtsligt og statsligt niveau indføres mere kundevenlige åbningstider, for eksempel på offentlige kontorer og biblioteker.
Kommunalt selvstyre:
Fremskridtspartiet er tilhænger af kommunalt selvstyre og ønsker derfor staten og andre myndigheder frataget muligheden for at blande sig i bl.a. land- og byzonelovens administration.
Kommunerne skal med andre ord i højere grad bestemme over egne forhold, og de folkevalgte skal stå til ansvar over for vælgerne uden indblanding fra Folketinget.
Kilde: Fremskridtspartiets principprogram 1996
ISBN 87-89766-08-3
Må gengives med fuld kildeangivelse
Arbejdsmarkedspolitik
Fri løndannelse:
Lønninger skal udtrykke forholdet mellem antallet af lønmodtagere og antallet af arbejdspladser og dermed markedets pris på arbejdskraft.
Fleksibilitet med hensyn til løn, arbejdstid og andre arbejdsmarkedsforhold giver flere arbejdspladser.
Det er hverken en statslig opgave at udjævne lønforskelle eller på anden måde at gribe ind i den frie løndannelse.
Indslusningsløn:
Lovgivningen må ikke lægge nogle hindringer i vejen for, at virksomheder eller forretninger indfører indslusningsløn.
Det vil være en fordel for de unge, at de ved at være på indslusningsløn, som er mindre end den generelle mindsteløn, slipper for at blive afskediget ved det fyldte 18. år.
Som det er i dag, har arbejdsgiveren ikke råd til det det store lønhop, den pågældende arbejdsgiver i dag er forpligtiget til at foretage.
Arbejdsmiljø:
Arbejdsmiljøet udformes bedst mellem arbejdsmarkedets parter, der gennem lokale og centrale forhandlinger kan fastsætte generelle bestemmelser om arbejdsmiljøet.
Arbejdsløshedsforsikring:
Fremskridtspartiet ønsker, at a-kassesystemet gradvist privatiseres sideløbende med, at der gives skattelettelser, så det får karakter af en egentlig forsikringsordning.
Der skal være fri etableringsret for a-kasser.
Arbejdsmarkedsuddannelser:
Uddannelse er en investering i lønmodtagernes evne til at producere.
Lønmodtagernes kundskabsniveau og produktivitet er sammenhængende.
De fleste jobs kræver generelle kundskaber, mens andre jobs kræver specifikke kundskaber.
Udgifterne til uddannelse bør derfor kunne fratrækkes, så virksomhedernes afskrivning af kapitalgoder suppleres med en afskrivningsret for menneskelig kapital (arbejdskraft).
Virksomhedsrelaterede uddannelser (VRU-systemet):
Fremskridtspartiet foreslår et system, vi kalder VRU-systemet.
Princippet i dette system er, at der etableres fradragsret for private virksomheder for udgifter afholdt i forbindelse med virksomhedernes uddannelse af de ansatte.
Ordningen vil betyde, at lære- og praktikpladser, jobtræning, efteruddannelse osv. afholdes og tilrettelægges af virksomhederne, så de svarer til virksomhedernes behov.
Løntilskudsordninger, beskæftigelsesprojekter og iværksætterydelse:
Ledigheden reduceres ikke gennem kunstige løntilskud eller beskæftigelsesprojekter, herunder iværksætterydelser.
Sådanne ordninger skaber konkurrenceforvridninger til skade for virksomheder og ansatte, der ikke arbejder på samme vilkår.
Offentlige løntilskudsordninger og beskæftigelsesprojekter, herunder iværksætterydelser afskaffes.
Hjemmeserviceordningen ødelægger markedet og skal stoppes.
Alle orlovsordninger med statstilskud skal afvikles og erstattes af aftaler mellem arbejdsgiver og lønmodtager.
Arbejdsmarkedspensionerne:
Privatetablerede arbejdsmarkedspensioner bør fremmes.
Bedre skattefordele kan stimulere private og frivilligt etablerede pensioner.
De eksisterende lovbestemte ordninger bør afskaffes til fordel for frivillige, private og individuelle ordninger.
LD og ATP:
Fremskridtspartiet ønsker Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) og Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) gradvist ophævet således, at befolkningen får rådighed over indeståender i disse fonde.
Ferielovgivningen:
Fremskridtspartiet vil ophæve ferielovgivningen herunder bestemmelserne om arbejdsgiverindbetalte feriepenge.
Parterne skal selv kunne aftale feriens omfang, tidspunkt, ferieopsparing og lignende ferieforhold.
Fagforeningspolitik:
Ingen skal kunne tvinges til at være medlem af en fagforening eller en arbejdsgiverforening.
Alle lovbestemte privilegier for fagforeninger ophæves.
Kilde: Fremskridtspartiets principprogram 1996
ISBN 87-89766-08-3
Må gengives med fuld kildeangivelse
Boligpolitik
Grundlovens § 73 om ejendomsret skal respekteres.
Ejeren skal kunne bruge sin faste ejendom inden for de rammer, der afstikkes af forureningslovgivningen, sikkerhedsforskrifter og kontraktmæssige forpligtigelser.
Alle planlove skal ophæves.
Natur- og bygningsfredning undgås i størst mulig udstrækning.
Undtagelsesvis kan historiske bygningsværker såsom kirker, slotte m.v. fredes.
Boligregistre og udstykning:
Det nuværende bygnings- og boligregister skal bringes i overensstemmelse med de faktiske forhold.
Dette sker bedst ved, at ejeren sikres fuld indsigt og indsigelsesret.
Reglerne for udstykning skal forenkles og afbureaukratiseres.
Udstykning og opmåling udføres af private landmålere.
Byggeri:
For at gøre det nemmere at påbegynde husbyggeri skal området liberaliseres.
Bortset fra de mest påkrævede bygningstekniske sikkerhedsregler skal tids- og pengekrævende papirarbejde fjernes.
Byggebranchen må indrette sig efter den produktion af erhvervs- og boligbyggeri, der efterspørges og ikke holdes kunstigt i live ved hjælp af forskellige statstilskudsordninger.
Vurderingssystemet:
Der skal etableres et nyt ”vurderingssystem”, hvorved den enkelte ejendom får fastsat en basisværdi.
Herefter sker en automatisk regulering på baggrund af edb-registrering.
Det nuværende offentlige vurderingsmandssystem afskaffes.
Regulering af skattegrundlaget sker herefter årligt via de edb-oplysninger, der forefindes i tinglysningssystemet.
Parcelhuse, ejerlejligheder og sommerhuse:
Det er bedst for samfundet og den enkelte når de folk, som ønsker det, kan bo i egen bolig.
Ejerboligformen medfører langt større lyst og incitament både til investering og vedligeholdelse af boligen.
De lovmæssige begrænsninger på udstykning af ejerlejligheder ophæves, således at denne ejerform igen kan udvides.
Den private ejendomsret skal også respekteres for sommerhusejere.
Begrænsninger i ejerform og benyttelse af sommerhuse ophæves.
Standardfradraget opreguleres til nutidsværdi og skal også gælde for ejerlejligheder.
Lejeværdi af egen bolig aftrappes over 5 år, for folkepensionister dog over 2 år.
Finansiering og realkredit:
Det traditionelt meget effektive danske realkreditsystem har ødelagt sig selv.
Fremskridtspartiet ser gerne et realkreditsystem, der er totalt liberaliseret, hvor alle kan oprette udlånsvirksomheder og hvor lånegrænser, låneformål, og den solidariske hæftelse er ophævet.
Lejelovsområdet og boligstøtte:
Boligens pris skal bestemmes af udbud og efterspørgsel, altså af størrelse, kvalitet og beliggenhed og ikke af tilfældigheder, støtteordninger og restriktioner.
Lejen frigives over få år, men med uopsigelighedsregler i bestående lejemål.
Boligstøtten tildeles efter et individuelt trangskriterium baseret på familiens størrelse, boligens størrelse, privatøkonomi og andre sociale forhold og ikke som tilskud til mursten.
Dette vil betyde en besparelse på de offentlige budgetter, idet de sociale boligselskaber med den nuværende lovgivning spekulerer i systemet.
Boligydelsen til pensionister opretholdes og må ikke beskæres.
Almennyttige boligselskaber og andelsboliger:
Skatteydertilskud til boligselskaber afskaffes over en kort periode. Selskaberne bliver herefter nødt til at sælge ud af deres ejendomme. De kan herefter blive til ejerlejligheder eller andelslejligheder.
Lejebeskyttelse mod opsigelse bevares som i eksisterende lejemål.
Erhvervslejelov:
Den nuværende detailregulerende erhvervslejelov ophæves.
Den frie aftaleret skal genindføres.
Kilde: Fremskridtspartiets principprogram 1996
ISBN 87-89766-08-3
Må gengives med fuld kildeangivelse
Energipolitik
Grundlaget for et godt samfund er rigelige mængder energi til lave priser og forsyningssikkerhed uden kontrol og tvangsstyring.
Den danske energipolitik er ren planøkonomi med total politisk kontrol.
Fremskridtspartiet vender sig imod alle begrænsninger i forbrugernes frie energivalg.
Olie, kul og gas:
Folketinget skal ikke lægge hindringer i vejen for udbygning og udnyttelse af olie- og gasfundene i Nordsøen.
DUC skal have politisk opbakning til udbygning af Nordsø aktiviteterne.
Lovgivningens restriktioner for anvendelse af fyringsolie skal ophæves.
Kul skal frit kunne anvendes, når miljøkrav overholdes.
Naturgas:
Naturgassektoren, bestående af det statslige DONG og de regionale gasselskaber kan gøre projektet til en sund forretning.
Den privatiserede naturgassektor skal have frihed til at eksportere naturgas.
Lovbestemt beskyttelse og favorisering af naturgassektoren ophæves.
Alternative energiforsyninger:
Fremskridtspartiet er tilhænger af udnyttelse af vindkraft, bølgeenergi, biogas, solvarme, jordvarme, biobrændstof o.s.v.
Det skal imidlertid ske uden skatteyderfinansieret tilskud eller anden form for særbegunstigelse.
De alternative energiformer skal i stedet fremmes gennem fjernelse af kvotebestemte begrænsninger på produktion og udnyttelse af alternative energiformer.
Fjernvarme:
Det er fornuftigt at udnytte varmt vand fra el-fremstilling eller affaldsforbrænding til fjernvarme.
Fremskridtspartiet er imod favorisering af fjernvarme i form af tvangstilslutning eller tilskudsbegunstigelser.
El-produktion:
Det danske el-marked skal liberaliseres.
De danske elværker skal privatiseres i selvstændige selskaber, således at monopolerne ophæves, og det skal således også være tilladt at importere el.
Enhver lovregulering af el-produktion og el-anvendelse skal ophæves.
Atomkraft og fremtidens energi:
Fremskridtspartiet har intet imod import af el produceret med atomkraft.
Atomkraftens miljøvenlighed gør, at det bør genvurderes, om atomkraften skal indgå i dansk energiplanlægning.
Atomkraft skal dog kun indføres efter en folkeafstemning.
Rumbaserede solfangere, brændselsceller, brint, fusionskraft (fremstilling af el med vand som brændsel), superledere m.v. er nogle få af de fremtidsmuligheder, menneskeheden har til energiforsyning.
Fremskridtspartiet støtter den teknologiske udvikling og forskning inden for nye energiformer.
Energiafgifter og miljø:
Det er umoralsk at beskatte så livsnødvendige ting som lys og varme.
Alle skatter og afgifter på energi skal derfor afvikles.
Ved energifremstilling skal rimelige sikkerheds- og miljøkrav overholdes.
Danske energiproducenter skal ikke have strengere miljøkrav end deres nærmeste konkurrenter, CO2-afgiften skal afskaffes.
Kilde: Fremskridtspartiets principprogram 1996
ISBN 87-89766-08-3
Må gengives med fuld kildeangivelse
Erhvervspolitik
Fremskridtspartiet vil afvikle det offentliges deltagelse, kontrol og styring af erhvervslivet.
Den opfattelse, at aktiv erhvervspolitik er lig med store tilskud og offentlig regulering, er forkert.
30 års politik har dokumenteret behovet for en markedsstyret erhvervspolitik, hvor kodeordet er erhvervsfrihed.
Industri og håndværk:
Dansk industri er krumtappen i den danske eksportindsats.
Industrien skal have frihed til at anvende den nyeste teknologi og befries for politiske stopklodser.
Så længe det danske samfund er forgældet, må der gøres en indsats for at sikre vores industri ekstra frihed og konkurrenceevne.
En frigørelse af byggeriet fra offentlig planlægning og forbud vil betyde fremgang for håndværksfagene.
Handel og servicefagene:
Høje skatter og bureaukrati er med til at få handelens veje til at gå uden om Danmark.
Da handel både skaber arbejdspladser og økonomisk afkast, ligesom den åbner døre for danske producenter, må vi reducere vores erhvervsbeskatning og vores bureaukrati til et absolut minimum.
Politiske indgreb i borgernes forbrugsmuligheder skaber arbejdsløshed.
Lukkeloven skal afskaffes.
For servicesektoren gælder også det grundlæggende behov for mindre offentlig indblanding, lavere skatter og frihed til etablering og erhvervsudøvelse.
Søfart:
Folketinget kan gøre søfarten og det danske samfund en stor tjeneste ved at fjerne alle unødvendige restriktioner på erhvervet.
Søfarten er en væsentlig bidragsyder til samfundsøkonomien.
Finansverdenen:
Finansverdenen med alt fra banker og forsikringsselskaber til kreditforeninger og små pengeudlånere er et område, hvis formål er at formidle varen: Kapital.
Finansverdenen skal have frihed, men frihed under ansvar.
Den uoverskuelige lovgivning reduceres til få fornuftige regler, der så til gengæld skal overholdes.
Erhvervszoner:
Til fremme af beskæftigelsen foreslår Fremskridtspartiet (etableret) flest muligt erhvervszoner.
Erhvervszoner er et geografisk afgrænset område, der tildeles samtlige myndighedersgodkendelser, skatte- / afgiftslettelser og dispensation fra alle de erhvervsfjendske lovparagraffer.
Fremskridtspartiets målsætning er, at hele Danmark omdannes til én stor erhvervszone.
WTO (Verdenshandlens organisation):
Fremskridtspartiet er tilhænger af WTO og arbejder for, at den frie verdenshandel kan udvikles imellem alle lande uden toldmure og politisk regulering af det frie marked.
Kilde: Fremskridtspartiets principprogram 1996
ISBN 87-89766-08-3
Må gengives med fuld kildeangivelse
EU-politik
Fremskridtspartiet er tilhænger af EU med dets indre marked, men er modstander af EU’s udvikling henimod en politisk og monetær union.
Fremskridtspartiet bekæmper til stadighed bureaukratiet og planøkonomi i EU.
Det indre marked:
Fremskridtspartiet ønsker fortsat, at det indre marked skal være drivkraften for den frie samhandel mellem frie lande i EU og for 3. lande.
Der skal være fri bevægelighed for varer, kapital, tjenesteydelser og personer inden for EU.
Fremskridtspartiet vil presse på for, at det indre markeds grundidéer om fjernelse af alle nationale tilskudsordninger bliver virkeliggjort og ikke erstattet med generelle EU-tilskud.
Enhver form for tilskud er med til at fordreje markedet til skade for befolkningen.
Landbrug og fiskeri:
Fremskridtspartiet vil bekæmpe EU’s kvotesystem og begrænse EU’s reguleringsmekanismer, der direkte virker som planøkonomi til skade for den markedsøkonomiske selvregulerende sunde fornuft.
Se i øvrigt under landbrugs– og fiskeripolitikken.
Verdenshandel:
Frihandel uden tilskudsordninger og kvoter vil kunne være medvirkende til de uligheder, der findes.
Kun ved frihandel vil produktionen blandt andet i Ulandene blive størst mulig, så befolkningen kan udvikle en uafhængig økonomi og bevare selvrespekten.
Frihandel er den bedste Ulandshjælp.
Fremtidens EU:
EU skal være et handelspolitisk samarbejde.
Europa kan ikke blive en samlet stat, dertil er landene, befolkningerne og sprogene for forskellige.
Ændringer i EU-traktaten skal godkendes ved folkeafstemning i Danmark.
Økonomisk og monetær union:
Fremskridtspartiet er modstander af en tvungen fælles enhedsvaluta for de vidt forskellige lande, som EU består af.
Fremskridtspartiet har til gengæld intet imod oprettelsen af en selvstændig valuta, der kan fungere på lige fod med de nationale valutaer.
En europæisk centralbank, der skal kunne kontrollere de nationale økonomier, er et planøkonomisk blålys.
Beskatning:
Beskatning skal vedblive at være et nationalt anliggende.
EU må ikke få held med at vedtage en større omfordelingspolitik ved indførelse af direkte EU-skatter eller afgifter.
Fremskridtspartiet går derfor også imod EU’s mange fonde.
Sociale ydelser:
EU skal ikke blande sig i de enkelte landes sociale ydelser eller omfordele velfærd for at skabe ens sociale forhold.
Kilde: Fremskridtspartiets principprogram 1996
ISBN 87-89766-08-3
Må gengives med fuld kildeangivelse
Finanspolitik
Fremskridtspartiet mener, at finanspolitikken skal være det instrument, der reducerer den offentlige sektor.
Dette skal foregå gennem egentlige besparelser og gennem privatiseringer, hvor aktiviteter opretholdes, men overflyttes til privates varetagelse eller ejerskab.
Der må aldrig bruges flere penge i den offentlige sektor, end der kommer ind.
Offentlig finansiering:
En stor del af reduktionen af personalet i den offentlige sektor kan gennemføres ved privatiseringer og naturlig afgang.
Nedlæggelser af bestemte sektorer og institutioner vil blive nødvendige, men først efter, man har forsøgt at privatisere dem.
Når reduktionen er gennemført, er der skabt plads til, at der kan gives betydelige skattelettelser, og alle kan således få større frihed til at indrette deres tilværelse, som de selv ønsker.
Det offentlige skal kun betale de allernødvendigste og mest basale ydelser.
Følgende institutioner skal være offentligt finansieret:
Offentligt administrationsbyggeri:
For at sikre, at den offentlige sektor ikke vokser yderligere, bør offentligt administrationsbyggeri begrænses mest muligt i hele den offentlige sektor.
Langt de fleste offentlige ejendomme kan privatiseres.
Offentligt ansatte:
Der er ikke brug for flere offentligt ansatte – tværtimod.
Siden 1970 er antallet af offentligt ansatte mere end fordoblet.
Finanslove:
Fremskridtspartiet ønsker at indføre forbud mod ikkefinansieret offentligt forbrug.
Når staten låner penge til forbrug, er det fremtidige skatteydere, der kommer til at betale for nuværende generationers forbrug af offentlige midler. Det er ikke rimeligt.
For at undgå offentlig gældsætning skal det være en pligt at fremsætte finansforslag i balance.
Balancen opnås hurtigt ved betydelige offentlige besparelser og privatiseringer.
Besparelser er ikke populære for de personer eller særinteresser, som mister tilskud.
Det er imidlertid skatteborgernes krav på skattelettelser, der må styre besparelsesarbejdet.
Gældsætning:
Statens samlede gæld udgør en tikkende bombe under vore efterkommeres velfærd.
Det bedste middel til betydelige gældsafdrag er store afdrag med midler opnået fra privatiseringer.
Statens gæld er vor tids største finanspolitiske problem.
Gælden vokser hvert år med beløb svarende til finanslovsunderskuddet. Balance i budgetterne er derfor vejen til stop for tilvækst i gælden
Privatiseringer:
Fremskridtspartiet vil reducere den offentlige sektor til et absolut minimum.
Der er brug for et kraftigt ideologisk opgør med den socialistiske model, det danske samfund er blevet drevet ud fra i de seneste årtier.
Når privatiseringer i den offentlige sektor også er nødvendig politik, skyldes det behovet for at sikre det offentlige éngangsindtægter til brug for nedbringelse af den offentlige gæld.
Privatiseringer er ikke kun salg af jord, huse eller institutioner.
Privatiseringer er også udlægning af offentlige opgaver til privat varetagelse, men med fortsat offentlig betaling.
Ved sådanne udlægninger (udliciteringer) opnås konkurrence mellem private firmaer til gavn for pris og kvalitet.
Privatiseringer virker kun for alvor, når der samtidig sker deregulering og fjernelse af offentlig beskyttelse.
Ved privatiseringer skal man ikke bare ændre et offentligt beskyttet privat monopol.
Alle særrettigheder skal fjernes til fordel for fri og ægte konkurrence.
Kilde: Fremskridtspartiets principprogram 1996
ISBN 87-89766-08-3
Må gengives med fuld kildeangivelse
Fremskridtspartiets principprogram 1996 
You must be logged in to post a comment.