Fremskridtspartiets principprogram 1996

Fremskridtspartiets principprogram 1996

 

Fremskridtspartiets hovedsynspunkter

har fra partiets start været

–          og er stadig:

 
Afvikling af indkomstskatten
Sanering af lovjunglen
Reduktion af papirvældet

 

–          en gennemførelse af ovenstående tre punkter

vil føre til, at den danske befolkning får langt større personlig frihed,

end tilfældet er i dag.

 

 

Kilde: Fremskridtspartiets principprogram 1996

ISBN 87-89766-08-3

Må gengives med fuld kildeangivelse

 

Reklamer

13 rigtige fremskridt

13 rigtige fremskridt

 

På de kommende sider præsenteres Fremskridtspartiets principprogram.

Det er det bedste politiske program, som er lavet i Danmark.

 

Mange har meninger om, hvad Fremskridtspartiet står for.

Vi håber, at du selv vil tage stilling og læse programmet.

 

Vi har nedenfor skrevet 13 af Fremskridtspartiets hovedsynspunkter.

Tag en kuglepen og sæt plustegn ved de punkter, du er enig i og minustegn ved de punkter, du er uenig i.

Hvis du har 10-11 plustegn eller flere, bør du overveje Fremskridtspartiet.

Har de 12 eller plustegn ved alle 13 punkter, bør du afgjort give Fremskridtspartiet din stemme ved næste valg.

Giver du os din tilslutning, skal vi gøre vort bedste for at få gennemført flest mulige punkter i programmet.

 

De 13 punkter er:

  • Større personlig frihed
  • Arbejdsløsheden fjernes ved afvikling af indkomstskatten
  • De offentlige udgifter skal reduceres kraftigt bl.a. gennem omfattende privatiseringer og udliciteringer
  • Det skal være frit, om man vil stå i fagforening
  • Stop for gældsætning af vores samfund
  • Stop for modtagelse af flygtninge, hjemsendelse af flygtninge og stop for særbehandling af udlændinge
  • Fjernelse af begrænsninger for landbrugs- og fiskerierhvervene
  • Hårdere straffe til volds- og narkoforbrydere
  • Erhvervsrigtig miljøpolitik.

Den skyldige forurener betaler udgifterne til oprydning

  • Folkepensionen skal forhøjes, og alle offentlige særpensioner afvikles
  • Øget brug af folkeafstemninger – for eksempel ved bygning af større broforbindelser
  • Sygehusenes ventelister afskaffes
  • Opstramning af uddannelsessektoren med vægt på kvalitet og dygtighed

 

Kilde: Fremskridtspartiets principprogram 1996

ISBN 87-89766-08-3

Må gengives med fuld kildeangivelse

Indledning til Fremskridtspartiets principprogram fra 1996

Indledning

 

Fremskridtspartiets mål er, at samfundet indrettes, så den enkeltes personlige frihed beskyttes bedst muligt.

Fremskridtspartiet er modstander af at bruge tvang og indgreb – over for fredelige borgere – for at opnå politiske mål.

 

Fremskridtspartiet arbejder for at skabe et samfund med størst mulig frihed for den enkelte borger, et samfund der grundlæggende bygger på respekten for den enkeltes rettigheder og den private ejendomsret.

Disse rettigheder respekteres kun i et samfund med fri markedsøkonomi, et ikke-socialistisk samfund. Det sikrer friheden for alle.

Individuel frihed og markedsøkonomi er det mest effektive og mest retfærdige samfundssystem, der samtidig kan sikre den størst mulige velstand, det bedste miljø, de bedste levevilkår og den største folkesundhed for alle.

 

Den offentlige sektor skal begrænses mest muligt, og derfor skal der privatiseres, afbureaukratiseres og regelsaneres i videst muligt omfang.

Gennem privatisering og reduktion af den offentlige sektor, ønsker vi at nedsætte det offentliges udgiftsniveau for at tilvejebringe midler til at afvikle indkomstskatten.

Den reducerede offentlige sektor skal efter Fremskridtspartiets mening primært sikre, at alle kan få hjælp i sundhedssektoren, at alle pensionister får en anstændig pension, at de svageste i samfundet får den nødvendige hjælp, og at unge får en målrettet uddannelse.

 

Fremskridtspartiet vil afvikle en række offentlige udgifter til for eksempel kulturlivet, erhvervslivet og ulandsbistanden.

Fremskridtspartiets forslag til finanslov er mange af de nuværende faste offentlige udgifter fjernet.

Til gengæld er der afsat midler til ekstraordinære situationer, så selv om en række af de offentlige udgifter til kulturlivet afskaffes, vil der være midler til for eksempel bevarelse af klenodier.

Der er ligeledes taget højde for og afsat midler til katastrofehjælp ved jordskælv, oversvømmelser eller hungersnød.

 

Fremskridtspartiet mener, at skatter fratager mennesker den personlige frihed: Jo større og flere skatter, jo mindre personlig frihed.

Idet Fremskridtspartiet ønsker størst mulig personlig frihed, skal samtlige skatter reduceres mest muligt.

Værst af alle skatter er indkomstskatten, der beskatter det (arbejdet) vi yder for samfundet, i stedet for at beskatte det (forbruget) vi tager ud af samfundet.

Fremskridtspartiet vil afvikle den ødelæggende indkomstskat ved gradvist at forhøje den skattefrie bundgrænse.

I samme tempo må diverse tilskud og fradrag afskaffes.

Fremskridtspartiet er grundlæggende imod tilskud og fradrag, men ønsker, at så længe indkomstskattens afvikling ikke er fuldendt – en række fradrag opretholdt og enkelte nye indført, da der ellers vil være tale om en uretfærdig skævvridning af samfundet.

 

Fremskridtspartiet ønsker, at borgerne får mere direkte demokratisk indflydelse.

Vi ønsker, at befolkningen høres gennem flere folkeafstemninger, sådan at vi kan komme politikerleden til livs og få et ægte demokrati.

Når friheden sejrer over hele verden, bliver det umuligt for de øvrige partier stadig at kræve, at Danmark skal fortsætte den formynderiske udvikling.

Den danske formynderstat bygger på to forudsætninger. Dels at socialismen fungerer og giver positive resultater, og dels at politikerne har ret til at sætte sig selv over den enkelte borger. Begge dele er forkert!

Det er forkert at tro på den socialistiske historieforfalskning: At velfærden skulle være politikernes fortjeneste.

Det er tværtimod den enkelte dansker og privat foretagsomhed, der skaber velfærden.

 

Fremskridtspartiet ser det som sin opgave at vise, at der findes et alternativ til den nuværende samfundsmodel, hvor den personlige frihed bliver sat i højsædet.

Fremskridtspartiet ønsker et markant systemskifte væk fra det danske formyndersamfund.

Som det eneste parti vil vi fortsat kæmpe for en mindre statslig indblanding og større personlig frihed.

 

Kilde: Fremskridtspartiets principprogram 1996

ISBN 87-89766-08-3

Må gengives med fuld kildeangivelse

Amts- og kommunalpolitik

Amts- og kommunalpolitik

 

Amterne:

Er et unødvendigt og fordyrende led i et land med kun 5 millioner indbyggere. Derfor skal amterne nedlægges.

De fleste af amternes opgaver, for eksempel teknik-, miljø-, social- og uddannelsesområdet kan nemlig privatiseres i stort omfang.

Kommuner kan enkeltvis eller sammen overtage lokale myndighedsopgaver.

Staten skal overtage sygehusområdet.

Da Danmark er overadministreret, ønsker Fremskridtspartiet en kulegravning af hele den offentlige sektor med henblik på afskaffelse af al unødvendig administration.

 

Kommunesammenlægninger:

Der skal ikke fra Folketingets side besluttes sammenlægninger af primærkommuner, med mindre der er et reelt ønske herom fra berørte kommuners borgere.

Erfaringer viser nemlig, at de mindre kommuner gennemgående har lavere udgifter pr. indbygger til bl.a. administration.

 

Økonomi:

I det kommende arbejde vil Fremskridtspartiet bruge sin indflydelse til at være vagthund over for ødselhed, herunder afstandstagen fra diverse prestigeprojekter samt de årlige driftsudgifter, som sådanne fører med sig.

Kort sagt kan beslutningerne i de kommunale råd bære præg af den sunde fornuft.

Gennem princippet om ”tæring efter næring” skabes grundlaget for en sund økonomi, og gældsætning af skatteyderne bør ikke forekomme.

Kommunerne bør drives som en sund virksomhed.

 

Ældreområdet:

Skal udvises særlig opmærksomhed og der skal bl.a. være gode betingelser for valg af hjemmehjælp, ældreboliger / plejehjemspladser, ligesom døgnpleje skal være til rådighed.

 

Offentlig produktion:

Det offentlige skal ikke indgå i nogen form for offentlig produktion og / eller produktion.

Den slags klares bedst gennem det private erhvervsliv, som skal støttes i form af lavere skatter og afgifter og mindre bureaukrati.

 

Privatiseringer:

Der skal privatiseres og udliciteres i alle de tilfælde, hvor dette er en økonomisk fordel.

Hovedparten af fælleskommunale selskaber kan med fordel privatiseres for eksempel Tarco, Kommunedate med flere.

 

Jord m.v.:

Kommunerne bør ikke, for borgernes penge, optræde som opkøbere af jord, og hvor dette er sket, bør afhændelse normalt finde sted hurtigst muligt.

Overflødige kommunale bygninger skal sælges og ikke tages i anvendelse til fantasifulde formål med store årlige driftsudgifter til følge.

Indtægterne ved disse frasalg skal bruges til afdrag på gæld og / eller nedsættelse af kommuneskatten.

 

Lokale vejledende folkeafstemninger

Mange emner er velegnede til lokale folkeafstemninger, f.eks. om man i en kommune skal have et nyt rådhus, en svømmehal eller en ny skole.

 

Skattepolitik:

Efter mange års konstante stigninger i de kommunale skatter, skal der ikke alene ske en opbremsning i skattetrykket, men en kraftig reducering.

Statens fortsatte overvæltning af nye opgaver til kommuner og amter skal stoppes.

Dette skal bl.a. ske gennem rationaliseringer på grundlag af kritisk revision af de enkelte delområder.

 

Offentlig service:

Specielt på kommunalt, men også på amtsligt og statsligt niveau indføres mere kundevenlige åbningstider, for eksempel på offentlige kontorer og biblioteker.

 

Kommunalt selvstyre:

Fremskridtspartiet er tilhænger af kommunalt selvstyre og ønsker derfor staten og andre myndigheder frataget muligheden for at blande sig i bl.a. land- og byzonelovens administration.

Kommunerne skal med andre ord i højere grad bestemme over egne forhold, og de folkevalgte skal stå til ansvar over for vælgerne uden indblanding fra Folketinget.

 

Kilde: Fremskridtspartiets principprogram 1996

ISBN 87-89766-08-3

Må gengives med fuld kildeangivelse

Arbejdsmarkedspolitik

Arbejdsmarkedspolitik

 

Fri løndannelse:

Lønninger skal udtrykke forholdet mellem antallet af lønmodtagere og antallet af arbejdspladser og dermed markedets pris på arbejdskraft.

Fleksibilitet med hensyn til løn, arbejdstid og andre arbejdsmarkedsforhold giver flere arbejdspladser.

Det er hverken en statslig opgave at udjævne lønforskelle eller på anden måde at gribe ind i den frie løndannelse.

 

Indslusningsløn:

Lovgivningen må ikke lægge nogle hindringer i vejen for, at virksomheder eller forretninger indfører indslusningsløn.

Det vil være en fordel for de unge, at de ved at være på indslusningsløn, som er mindre end den generelle mindsteløn, slipper for at blive afskediget ved det fyldte 18. år.

Som det er i dag, har arbejdsgiveren ikke råd til det det store lønhop, den pågældende arbejdsgiver i dag er forpligtiget til at foretage.

 

Arbejdsmiljø:

Arbejdsmiljøet udformes bedst mellem arbejdsmarkedets parter, der gennem lokale og centrale forhandlinger kan fastsætte generelle bestemmelser om arbejdsmiljøet.

 

Arbejdsløshedsforsikring:

Fremskridtspartiet ønsker, at a-kassesystemet gradvist privatiseres sideløbende med, at der gives skattelettelser, så det får karakter af en egentlig forsikringsordning.

Der skal være fri etableringsret for a-kasser.

 

Arbejdsmarkedsuddannelser:

Uddannelse er en investering i lønmodtagernes evne til at producere.

Lønmodtagernes kundskabsniveau og produktivitet er sammenhængende.

De fleste jobs kræver generelle kundskaber, mens andre jobs kræver specifikke kundskaber.

Udgifterne til uddannelse bør derfor kunne fratrækkes, så virksomhedernes afskrivning af kapitalgoder suppleres med en afskrivningsret for menneskelig kapital (arbejdskraft).

 

Virksomhedsrelaterede uddannelser (VRU-systemet):

Fremskridtspartiet foreslår et system, vi kalder VRU-systemet.

Princippet i dette system er, at der etableres fradragsret for private virksomheder for udgifter afholdt i forbindelse med virksomhedernes uddannelse af de ansatte.

Ordningen vil betyde, at lære- og praktikpladser, jobtræning, efteruddannelse osv. afholdes og tilrettelægges af virksomhederne, så de svarer til virksomhedernes behov.

 

Løntilskudsordninger, beskæftigelsesprojekter og iværksætterydelse:

Ledigheden reduceres ikke gennem kunstige løntilskud eller beskæftigelsesprojekter, herunder iværksætterydelser.

Sådanne ordninger skaber konkurrenceforvridninger til skade for virksomheder og ansatte, der ikke arbejder på samme vilkår.

Offentlige løntilskudsordninger og beskæftigelsesprojekter, herunder iværksætterydelser afskaffes.

Hjemmeserviceordningen ødelægger markedet og skal stoppes.

Alle orlovsordninger med statstilskud skal afvikles og erstattes af aftaler mellem arbejdsgiver og lønmodtager.

 

Arbejdsmarkedspensionerne:

Privatetablerede arbejdsmarkedspensioner bør fremmes.

Bedre skattefordele kan stimulere private og frivilligt etablerede pensioner.

De eksisterende lovbestemte ordninger bør afskaffes til fordel for frivillige, private og individuelle ordninger.

 

LD og ATP:

Fremskridtspartiet ønsker Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) og Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) gradvist ophævet således, at befolkningen får rådighed over indeståender i disse fonde.

 

Ferielovgivningen:

Fremskridtspartiet vil ophæve ferielovgivningen herunder bestemmelserne om arbejdsgiverindbetalte feriepenge.

Parterne skal selv kunne aftale feriens omfang, tidspunkt, ferieopsparing og lignende ferieforhold.

 

Fagforeningspolitik:

Ingen skal kunne tvinges til at være medlem af en fagforening eller en arbejdsgiverforening.

Alle lovbestemte privilegier for fagforeninger ophæves.

 

Kilde: Fremskridtspartiets principprogram 1996

ISBN 87-89766-08-3

Må gengives med fuld kildeangivelse

Boligpolitik

Boligpolitik 

 

Grundlovens § 73 om ejendomsret skal respekteres.

Ejeren skal kunne bruge sin faste ejendom inden for de rammer, der afstikkes af forureningslovgivningen, sikkerhedsforskrifter og kontraktmæssige forpligtigelser.

Alle planlove skal ophæves.

Natur- og bygningsfredning undgås i størst mulig udstrækning.

Undtagelsesvis kan historiske bygningsværker såsom kirker, slotte m.v. fredes.

 

Boligregistre og udstykning:

Det nuværende bygnings- og boligregister skal bringes i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Dette sker bedst ved, at ejeren sikres fuld indsigt og indsigelsesret.

Reglerne for udstykning skal forenkles og afbureaukratiseres.

Udstykning og opmåling udføres af private landmålere.

 

Byggeri:

For at gøre det nemmere at påbegynde husbyggeri skal området liberaliseres.

Bortset fra de mest påkrævede bygningstekniske sikkerhedsregler skal tids- og pengekrævende papirarbejde fjernes.

Byggebranchen må indrette sig efter den produktion af erhvervs- og boligbyggeri, der efterspørges og ikke holdes kunstigt i live ved hjælp af forskellige statstilskudsordninger.

 

Vurderingssystemet:

Der skal etableres et nyt ”vurderingssystem”, hvorved den enkelte ejendom får fastsat en basisværdi.

Herefter sker en automatisk regulering på baggrund af edb-registrering.

Det nuværende offentlige vurderingsmandssystem afskaffes.

Regulering af skattegrundlaget sker herefter årligt via de edb-oplysninger, der forefindes i tinglysningssystemet.

 

Parcelhuse, ejerlejligheder og sommerhuse:

Det er bedst for samfundet og den enkelte når de folk, som ønsker det, kan bo i egen bolig.

Ejerboligformen medfører langt større lyst og incitament både til investering og vedligeholdelse af boligen.

De lovmæssige begrænsninger på udstykning af ejerlejligheder ophæves, således at denne ejerform igen kan udvides.

Den private ejendomsret skal også respekteres for sommerhusejere.

Begrænsninger i ejerform og benyttelse af sommerhuse ophæves.

Standardfradraget opreguleres til nutidsværdi og skal også gælde for ejerlejligheder.

Lejeværdi af egen bolig aftrappes over 5 år, for folkepensionister dog over 2 år.

 

Finansiering og realkredit:

Det traditionelt meget effektive danske realkreditsystem har ødelagt sig selv.

Fremskridtspartiet ser gerne et realkreditsystem, der er totalt liberaliseret, hvor alle kan oprette udlånsvirksomheder og hvor lånegrænser, låneformål, og den solidariske hæftelse er ophævet.

 

Lejelovsområdet og boligstøtte:

Boligens pris skal bestemmes af udbud og efterspørgsel, altså af størrelse, kvalitet og beliggenhed og ikke af tilfældigheder, støtteordninger og restriktioner.

Lejen frigives over få år, men med uopsigelighedsregler i bestående lejemål.

Boligstøtten tildeles efter et individuelt trangskriterium baseret på familiens størrelse, boligens størrelse, privatøkonomi og andre sociale forhold og ikke som tilskud til mursten.

Dette vil betyde en besparelse på de offentlige budgetter, idet de sociale boligselskaber med den nuværende lovgivning spekulerer i systemet.

Boligydelsen til pensionister opretholdes og må ikke beskæres.

 

Almennyttige boligselskaber og andelsboliger:

Skatteydertilskud til boligselskaber afskaffes over en kort periode. Selskaberne bliver herefter nødt til at sælge ud af deres ejendomme. De kan herefter blive til ejerlejligheder eller andelslejligheder.

Lejebeskyttelse mod opsigelse bevares som i eksisterende lejemål.

 

Erhvervslejelov:

Den nuværende detailregulerende erhvervslejelov ophæves.

Den frie aftaleret skal genindføres.

 

Kilde: Fremskridtspartiets principprogram 1996

ISBN 87-89766-08-3

Må gengives med fuld kildeangivelse

Energipolitik

Energipolitik

 

Grundlaget for et godt samfund er rigelige mængder energi til lave priser og forsyningssikkerhed uden kontrol og tvangsstyring.

Den danske energipolitik er ren planøkonomi med total politisk kontrol.

Fremskridtspartiet vender sig imod alle begrænsninger i forbrugernes frie energivalg.

 

Olie, kul og gas:

Folketinget skal ikke lægge hindringer i vejen for udbygning og udnyttelse af olie- og gasfundene i Nordsøen.

DUC skal have politisk opbakning til udbygning af Nordsø aktiviteterne.

Lovgivningens restriktioner for anvendelse af fyringsolie skal ophæves.

Kul skal frit kunne anvendes, når miljøkrav overholdes.

 

Naturgas:

Naturgassektoren, bestående af det statslige DONG og de regionale gasselskaber kan gøre projektet til en sund forretning.

Den privatiserede naturgassektor skal have frihed til at eksportere naturgas.

Lovbestemt beskyttelse og favorisering af naturgassektoren ophæves.

 

Alternative energiforsyninger:

Fremskridtspartiet er tilhænger af udnyttelse af vindkraft, bølgeenergi, biogas, solvarme, jordvarme, biobrændstof o.s.v.

Det skal imidlertid ske uden skatteyderfinansieret tilskud eller anden form for særbegunstigelse.

De alternative energiformer skal i stedet fremmes gennem fjernelse af kvotebestemte begrænsninger på produktion og udnyttelse af alternative energiformer.

 

Fjernvarme:

Det er fornuftigt at udnytte varmt vand fra el-fremstilling eller affaldsforbrænding til fjernvarme.

Fremskridtspartiet er imod favorisering af fjernvarme i form af tvangstilslutning eller tilskudsbegunstigelser.

 

El-produktion:

Det danske el-marked skal liberaliseres.

De danske elværker skal privatiseres i selvstændige selskaber, således at monopolerne ophæves, og det skal således også være tilladt at importere el.

Enhver lovregulering af el-produktion og el-anvendelse skal ophæves.

 

Atomkraft og fremtidens energi:

Fremskridtspartiet har intet imod import af el produceret med atomkraft.

Atomkraftens miljøvenlighed gør, at det bør genvurderes, om atomkraften skal indgå i dansk energiplanlægning.

Atomkraft skal dog kun indføres efter en folkeafstemning.

Rumbaserede solfangere, brændselsceller, brint, fusionskraft (fremstilling af el med vand som brændsel), superledere m.v. er nogle få af de fremtidsmuligheder, menneskeheden har til energiforsyning.

Fremskridtspartiet støtter den teknologiske udvikling og forskning inden for nye energiformer.

 

Energiafgifter og miljø:

Det er umoralsk at beskatte så livsnødvendige ting som lys og varme.

Alle skatter og afgifter på energi skal derfor afvikles.

Ved energifremstilling skal rimelige sikkerheds- og miljøkrav overholdes.

Danske energiproducenter skal ikke have strengere miljøkrav end deres nærmeste konkurrenter, CO2-afgiften skal afskaffes.

 

Kilde: Fremskridtspartiets principprogram 1996

ISBN 87-89766-08-3

Må gengives med fuld kildeangivelse